Graham's The Tawny, W&J Grahams & Co.

hj12601509

Ny

5 Stjerner af Jesper Bo Bendtsen - SMAG PÅ VIN

Duften har lækre toner af tørrede frugter, valnødder, karamel, kakao, krydderier og læder. Smagen er sødmefyldt med masser af modne tanniner og en fin medium syre, som afbalancerer vinen. Eftersmagen har fine nuancer af valnødder og karamel.

Normalpris 169,-

Flere detaljer

169 kr

inkl. moms

Serveringsforslag: Oste - kraftige, Oste - milde, Desserter - svagt søde, Desserter - meget søde, Frugt og nødder

Alkohol: 20,0%

Område: Douro, Portugal

Indtil 1820 handlede Graham's med tekstilvarer. En kunde kunne dog ikke betale sin forfaldne veksel til firmaets afdeling i Porto, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Grahams fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.

I 1882 blev den unge skotte, Andrew James Symington, ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men - da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og dermed behov for kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien en meget central position indenfor portvin, da de nu ejer en række af de bedste huse. Robert Parker havde da også følgende kommentar til Graham's: "The most consistent producer of great port in the post worldwar 2 era."


Grahams The Tawny er klassificeret som en Tawny Reserve, hvilket betyder, at den skal lagre minimum 7 år. Denne lagring sker typisk på 550 liters egetræsfade, der stilles i et lokale, som er en lille smule varmere end den klassiske portugisiske lagringskælder. Dette øger koncentrationen af vinen, hvorved den bliver mere tæt og koncentreret. The Tawny kan måske netop derfor med rette kalde sig for THE Tawny!

    
5 Stjerner af Jesper Bo Bendtsen - SMAG PÅ VIN
"Flot og rig duft af tørrede frugter, kanel og puddersukker. I smagen er det først tørret abrikos, karamel, og så kommer alle valnødderne. Lækker, cremet og moden portvin, der hverken er for sød eller voluminøs, så den kan bruges til langt mere end juledesserten – brug den også til kaffen og konfekten – eller lad den følge ostene ved julefrokosten. Godt tilbud lige nu, så køb bare ind.!"

  
5 STJERNER af Jesper Bo Bendtsen i SPIS BEDRE
"Duften af tørrede frugter, kanel og brun farin og smager først af tørret abrikos og karamel, og så kommer valnødderne. Lækker og moden portvin, der hverken er for sød eller voldsom, så den kan bruges til langt mere end desserten. Drik den også til kaffen og konfekten - eller lad den følge osten ved julefrokosten."

   
5 STJERNER af Rasmus Just i Jysk Fynske Medier
"Tørrede frugter, moden frugt og dejlig sødme. Man får normalt ikke voldsomt store portvinsoplevelser for 100 kr. Det gør man her. Smuk portvin til tilbudsprisen."


ANBEFALET af Malene Smidt Hertz i Mad & Bolig
"Tawny port udmærker sig med sit nøddepræg, komplekse smag og friskhed uden at kamme over af sødme. Du kan med fordel skænke den til risalamanden og tage den med videre til kaffen og juleknasen, især til nødder og mørk chokolade. Brug den også som gæstebud i juledagene, da den holder sig fint efter åbning."
     
6 af 6 STJERNER på www.finansbureauet.dk
"Super value for money tilbud på portvin her i sommervarmen.
Blød og lækker Tawny med sødmefuld næse med toner af moden mørk frugt og tæt mund med fedme og let røget smag og et indbydende strejf af lakrids og dameskrå.
Fantastisk køb til prisen."

   
4 STJERNER - UGENS VIN - af Henrik Steen Andersen i Politiken
"Portvin om sommeren - nu beder jeg Dem, fru Heilbunth! Men det er ikke så tosset endda.
Især ikke, da vi til for få dage siden har haft arktiske sommertilstande.
Her ville et godt glas portvin danne modstykke til den tristesse, som let byder sig til. Selv når nu temperaturen stiger, kan et glas portvin - passende afkølet til 15 grader, tak - være meget fint en sen sommeraften. The Tawnyhar klassiske lidt tørre - og dog søde - egenskaber og alle de dufte, som opstår, når vinen ligger lang tid på fad: nødder, træ, fernis, nougat, tørret frugt og brændt sukker. Har man været forudsigende og lavet lidt tørre mandeleller nøddekager, er man hjulpet godt på vej.
For en ordens skyld: Graham's er et af de store navne til især vintageport, men kan også lave en god tawny.


Typisk fadlagret portstil med gammelt træ, tørret frugt, fernis og blød nougat. Til den lidt tørre side i smagen, men er naturligvis sød. Engelsk stil.
Drik den kølig en kølig sommeraften."

5 STJERNER af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
"Et af de absolut bedste portvinshuse.
Let hengemt duft, frugtig i stilen af en tawny, smag af nødder, toffee, tobak og kandiserede æbler. Rimelig fyldig med en lang eftersmag.
Yderst flot tawny til prisen."


KÅRET SOM ET AF DE 100 BEDSTE VINKØB på www.de100bedstevine.dk
Som forbruger kan det svært at navigere rundt i de mange vine, som man støder på i supermarkeder, hos vinhandlere eller på nettet. På sitet www.de100bedstevine.dk har Ekstra Bladet med Thomas Rydberg som Primus Motor samlet de 100 bedste vinkøb pt. i Danmark, baseret på anmeldelser det senest år.
Målet er dermed at gøre det nemmere for forbrugerne at finde en god vin til prisen. Og med gode vinkøb menes vine til under 100 kr.

Hvad er et godt vinkøb så? Udgangspunktet er ikke testerens smag, men om vinen er veltillavet, har den rette koncentration og kompleksitet. Samt om den har den rette balance mellem frugt, syre, fad og alkohol. Sammenholdt med prisen vurderes det herefter, om det er et godt vinkøb, og om vinen dermed kvalificerer sig til at komme på listen over de 100 bedste vinkøb.

    
5 STJERNER af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
"Et af de absolut bedste portvinshuse.
Let hengemt duft, frugtig i stilen af en tawny, smag af nødder, toffee, tobak og kandiserede æbler.
Rimelig fyldig med en lang eftersmag.
Prøv at server den køligt en sommeraften som en afterdrink.

  
4 STJERNER i Smag & Behag
"Masser af tørrede frugter - figner og rosiner - karamel, nødder og kakao i næsen.
I munden er der meget af det samme fra næsen, men her er også noget marcipan, og de brændte figner træder i karakter.
Det er en portvin til den slanke - men venlige - side.
Den er let med en behagelig intensitet og OK kompleksitet.
Den kan naturligvis nydes køligt i glasset - men prøv også at hælde den ud over en god vaniljeis."

5 STJERNER af Thomas Ilkjær i Politiken
"Intens, kraftfuld vin (20 pct) med kompleks duft af lak, flødekaramel, modne jordbær, nødder og lidt figen.
Sødmen er markant og kræver kølig serveringstemperatur."


9 af 10 POINTS af Jørgen La Cour-Harbo i Nordjyske Stiftstidende
"Jeg synes, at portvin er til hele året.
Nogle foretrækker den i de kolde måneder, men det ville været ærgerligt at gå sommeren igennem uden et glas portvin en gang imellem.
Den er perfekt til is, der er baseret på mælk eller fløde, og den slags spises der jo en del af på denne tid. Isen skal være tempereret, så den ikke dræber smagen.
Tawny’en er den bedste til is.
Den skal være let i strukturen som The Tawny, og den skal være afkølet til omkring 10 grader – og så skal den skænkes i store glas, så man kan arbejde med både duft og smag.
Smagen minder mig om hasselnødder."
    
5 STJERNER - UGENS VIN - af Henrik Steen Andersen i Politiken
"Bred duft med flødekaramel, valnød og træ.
Medium sødmefuld smag med pæn syre og dog en delikat tør tone.
God sommerportvin – drik den afkølet."

    
5 STJERNER af Mads Jordansen på www.winelab.dk
"Tørrede frugter og masser af nødder i duften. Varm smag med brændte figner, blød og heldigvis ikke så tung, som man kunne have en forventning om. Graham’s The Tawny laves i de bedste årgange og lagrer herefter 7 til 9 år på træfade. Det er meget vigtigt, at den er en del afkølet inden servering, så den ikke smager for sprittet. Afkølingen gør den meget mere anvendelig og mindre dominerende, samtidig med at sødmen dæmpes en tand."
SØLVMEDALJE - Best in Class ved International Wine & Spirits Competition 2008
    
5 af 5 Stjerner i www.vinavisen.dk
"En flot tawny-portvin i fin balance og med en god struktur. I smagen er der brændte figner og dadler. Smuk flaske."
   
4 Stjerner i Fyens Stiftstidende
"Cognacfarvet sødmefuld tawny uden aldersangivelse. Smager som mindst 10-årig."

Home